Fif fra redaktørens skrivebord: Skriv sanserne ind i dine tekster.

Har du læst en bog, hvor stemningen bliver så intens og sansemættet, at du føler, at du er en del af handlingen? Har du lyst til at skabe den samme effekt på din læser?

Sanseindtryk er stærkt sprogligt virkemiddel

Når du skriver sanseindtryk ind i din tekst, bliver læseren ført dybt ind i handlingen og berørt. Gennem vores sanser modtager hjernen indtryk fra vores omgivelser. Derved aktiveres vores følelser, og vi får et grundlag for vores handlinger.

Det betyder altså, at når du bruger sanserne i dine tekster, når aktiverer du læsernes følelser. På et dybt, instinktivt plan. Et sprogligt virkemiddel, som du kan bruge i teksten, når det giver mening for handlingen.

Brug af sanser er blevet fremhævet som forfatterens primære værktøj, fordi du skaber dybde i din tekst. Dine sansebeskrivelser kan vække stemninger og følelser hos læseren samt forklare dine personers holdninger og sindsstemninger. Som forfatter kan du via sanserne skabe en stemning, som aktiverer læserens krop, hjerne og hjerte ved at skrive om og til sanserne.

Sanserne påvirker vores tre intelligenser, krop, hjerne og hjerte. Desværre bruger uøvede forfatter ofte kun synssansen i deres tekster. Hvorfor nøjes med det, når der er så mange flere muligheder?

“Liv så en rød bil. Elias så en blå bil.”

Du fylder din værktøjskasse som skribent, når du lærer at mestre sanseskrivning og bruge dem som sprogligt virkemiddel.

Når du skriver med og til sanserne bruger du trylleformularen: Don’t tell – show it!

Sådan bruger du sanserne som sprogligt virkemiddel

Lev dig ind i dine personers sindsstemninger. Sæt dine egne sanser i spil – og skriv. Lad dig evt. inspirere af tekster fra andre forfattere.

Vi har de fem anerkendte sanser: Syns-, lugte-, smags-, føle- og høresansen. Desuden to knap så kendte, balance- og kropssansen, og så den 6. sans.

Forlad gerne skrivebordet og gå ud og sans din verden. Tag gerne din mobiltelefon med. Sæt den på lydløs, så du kan fordybe dig i din tekst – og brug den til at optage dine omgivelser og indtale din inspiration. Så kan du altid skrive teksterne ind, når du er tilbage ved din computer.

Sanseskrivning er lige som chili, når du laver mad. Brug det med måde de rigtige steder. For meget på én gang kan virke overvældende.

Vidste du, at …

Tungen har omkring 10.000 millioner smagsløg, som gør os i stand til at genkende milliarder af smage. Smagssansen er tæt forbundet med lugtesansen. 70% af det vi smager, genkender vi gennem lugtesansen.

Vi kan genkende fem smage, måske seks:

1. Salt. Forstærker madens egen smag. (Havsalt, soja, bacon, lufttørret skinke, fiskesovs, kapers, saltede nødder).
2. Surt. Fremmer smagens friskhed og livlighed. (Eddike, citron, cornichoner, lime, syrlige æbler, vin, syrnede mælkeprodukter).
3. Sødt. Afrunder madens smag. (Honning, frugt, tørret frugt, gulerødder, rødbede, selleri, kanel, ketchup, søde dressinger).
4. Bittert. Giver modvægt og balance. (Grapefrugt, peber, kål, krydderurter, rucula, julesalat, rå løg, oliven, valnødder, kaffe, mørk chokolade).
5. Umami. Smagsfylde og velsmag. (Modne tomater, asparges, svampe, lagrede oste, soja, æg, tang, miso, ansjoser, skaldyr).

Kokkeskoler underviser i, hvordan man kombinerer alle fem smage for at skabe et fuldendt måltid, hvor både hjernen, synet og maven bliver mæt. Brug gerne samme strategi med dine sproglige virkemidler.

Joanne Harris har skrevet bogen Chokolade, om den franske Vianne, som slår sig ned i en lille landsby, hvor hun sælger hjemmelavet chokolade. Duft- og smagssanserne er både forførende og farlige. Bogen er filmatiseret af Lasse Hallström under navnet Chokolat med Juliette Binoche, Lena Olin og Johnny Depp i hovedrollerne. Læs bogen, se filmen – og sørg for, at du har chokolade i huset …

Særlig bonus, når du bruger sanseskrivning som sprogligt virkemiddel

Sanseindtryk foregår i nuet. Det betyder altså, at du, når du skriver sanseligt, så stopper du op og slipper fortid og fremtid. Du mærker, hører, føler, ser og smager. Når du skriver sanserne ind i teksten, lader du dine læsere få samme oplevelse. Du er derfor fuldt til stede i nuet, og din læser er fuldt til stede i handlingen i din bog.

Forskning tyder på, at når vi er fuldt til stede i nuet, så reducerer vi stress og øger vores positive følelser og glæde. Det vil sige mindfulness til både dig og dine læsere, når du skriver sanseligt.

I sproget kender vi udtrykkene:

• ”Han var ved sine sansers fulde brug.” Underforstået, at han var tænkte klart og var fuldt bevidst om sine omgivelser.

• ”Hun var fra sans og samling.” Underforstået, at hun ikke kunne bedømme sine sanseindtryk og derfor ikke handle fornuftigt.

Eksempel på sproglige virkemidler

I thrilleren ”Dødens kode” maler forfatteren Michael Larsen billeder for læseren, langt fra floskler og almindeligheder. Det skinner igennem, at han er en ivrig fuglefotograf, akvarelmaler og betaget af Ærøs natur. For eksempel lader han den ledende drabsefterforsker Jan Folmer tænke:

”Foråret på Ærø var orange. Det skyldtes de mange landevejspopler. Raps flød overalt ned over skrænterne som gul lava, og havet lå mælket og lyseblåt i hele bugten. Med den lysende gule raps på toppen af den sepiafarvede klint lignede Urehoved derude et stort stykke citronmåne.”

Michael Larsen: Dødens kode

At politifolk i Danmark har samme forhold til citronmåner, som deres amerikanske kolleger har til doughnuts er en velkendt frase. At Michael Larsen leger med fordommene og forvandler citronmånerne til smuk forårspoesi viser hans knivskarpe evne til at formidle sit budskab med både sjæl, hjerne og hjerte. Der er en grund til, at Michael Larsen kan leve af at være forfatter.

God fornøjelse med at bruge sanserne som sprogligt virkemiddel.

PS: Hvis du vil booke en workshop med sanseskrivning som sprogligt virkemiddel, så send mig gerne en mail til Solveig@Forfattercoach.dk.